dagen i dag puha den har godt nok bestået af mange tanker... jeg har gjordt en fejl har dyrket ubeskyttet sex.. og har da godt nok slugt den ellers så velkendte lykke pille men har haft en positiv test ja i ved nok så er meget i tvivl hvad jeg skal da jeg har to små børn i forvejen. og er jo alligevel kun 19.. såååå.... det hælder godt nok lidt begge vej aner ikke hvad jeg vil hvis den viser jeg sig 200 % positiv... faren vil helt klart have abort men det ved jeg ikke om jeg kan da jeg er i mod det 110% så det kræver nogle tanker... men svaret lander på torsdag hos lægen så nu må vi se...

dagen startede lidt hektisk skrig lige fra morgnen af.. så da vi endelig kom ud af døren og i vuggestuen med alexander væltede han og slog hovedet i den ene side da han så var komnmet ind på rød stue som stuen hedder han går på så vælter han igen og sikke da et hyl der kunne komme fra den lille mand... ellers har dagen bestået af skrig og ble skiftning og hygge med veninden vildt hyggeligt... vi fik frikadeller til aften nam nam hvor det smagte.... og vi havde mad ud over alt og jeg mener virkelig ud over alt nu sover begge unger dejligt med lidt ro... kan i tro ha ha hvor er jeg bare vittig har bare være helt lallet hele dagen hvorfor ved jeg ikke lige men alle har vel deres dage til tider og i utide... det var alt for i dag... kærlig hilsen maria

jeg har fået en ny veninde joan hedder hun drøn sød vi har meget tilfældes begge har vi børn og en del at snakke om jeg var hjemme hos hende hvor faren til mine børn skulle have vores søn så han fik hendes msn så han kunne kontakte mig den vej igennem hvis der skulle opstå nogle problemer... men nu skriver han ofte til hende og jeg har sagt det er ikke fair det er min veninde! så siger han: "er du jaloux?" jaloux? mig hvorfor skulle jeg være det hun er jo ikke hans type eller er hun? det er ihvertfald hvad han siger! men jo selvfølgelig føler jeg vel en form for jalousi da vi jo har to dejlige børn sammen.. men nej jeg burde jo ikke være det stoler da på min veninde hvorfor skulle jeg det jeg stoler da på hende hun giver mig jo ingen grund til andet men jo jeg har da mine tvivl omkring faren til mine børn jeg føler mig meget forpligtet til at dele hele mit liv med ham men hvorfor det?! jeg ved det ikke selv.. vi er jo ikke sammen så jeg burde kunne tage det skridt og komme videre i mit liv men jeg tror bare frygten ligger i alt det nye... jeg ved det ikke helt.. men jeg tror bare det tager en masse tid... men når tiden er inde ved jeg det vel også godt! måske?!

forsættelse følger...